Fortsæt til indhold

I kø til Renault

Arkiv
Anette Gundlach

Foto: Erling J. Pedersen
Toyota fejrede lørdag, at de også er begyndt at forhandle det franske bilmærke Renault.
Flere kunder var stået tidligt op for at komme først i køen til nogle af de 20 nye biler, hvis priser havde fået et ordentlig nøk nedad.
De første mødte frem allerede klokken seks om morgenen med paraplyer til at holde regnen ude og stole til at hvile de stadig morgentrætte ben i.
Klokken 11 blev dørene slået op, og de kunne endelig komme ind til bilerne og en tiltrængt kop kaffe med en ristet til.
Administrerende direktør Flemming Stubbe, der har forretningen sammen med bror og administrerende direktør Preben og grundlægger far, Arne Stubbe, fortalte, at mærkevalget hovedsageligt faldt på Renault, fordi Toyota er stoppet med at producere en populær varevogn, som nu bliver erstattet af Renaults.

Modeller i værksted

Den nye afdeling med de mange nye biler er flyttet hen i det tidligere pladeværksted, hvor der er masser af plads til at beundre modellerne.
Til gengæld er værkstedet flyttet til Måløv, hvor Toyota i forvejen havde et værksted, hvor bilerne blev malet.
Toyota overtog forhandlingen af mærket i starten af året og overtog samtidig medarbejderne fra den tidligere forhandler.
I dag finder man derfor eksperter i begge mærker hos Arne Stubbe Automobiler, der ligger Betonvej 2.

ag@roskildeavis.dk
Stubbe
Brødrene Flemming og Prebens Stubbes far grundlagde forretningen i 59.
De har både forretning i Roskilde og Ballerup.
I 1972 begyndte de at forhandle Toyota.
Virksomheden har 90 medarbejdere

Mange ville se den nye afdeling.