Fortsæt til indhold

Sikkerheden for børn kan stadig forbedres

Sikkerhedsudstyr til børn fungerer godt, men det kan blive endnu mere sikkert

Arkiv
Arkiv

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) undersøgte sidste år 23 ulykker med børn i biler. Undersøgelsen havde fokus på tilskadekomst for børnene i de konkrete ulykker. HVU peger på nogle punkter, hvor sikkerheden kan forbedres for børnene: Det drejer sig om øget brug af bagudvendt udstyr til de mindste børn samt hoved- og sidestøtte for større børn.

Bedre støtte

I konkrete ulykker med mindre børn under 4 år ville bagudvendt udstyr have reduceret skaderne. Der er også eksempler på lidt større børn, som kunne beskyttes bedre ved ulykkerne: En selepude kan med fordel være udstyret med ryglæn, som giver støtte til barnets hoved og krop ved en kollision.
Undersøgelsen viste også, at kravene til børnenes sikkerhedsudstyr kan forbedres på udvalgte områder. Det gælder f.eks. kravene til bedre hoved- og sidestøtte, hvilket Trafikstyrelsen arbejder med. Der er i øvrigt ikke fundet eksempler på lovligt udstyr, som har svigtet i de konkrete ulykker ved korrekt brug.