Fortsæt til indhold

DANÆG er taget på burgereventyr

Virksomheden med base i Christiansfeld er blevet storleverandør til McDonald’s restauranterne

Arkiv
Arkiv

Nu kan burgerlystne danskere sætter tænderne i en engelsk muffin med æg – hvis de altså er tidligt på færde. Den engelske muffin står nemlig øverst på Mcdonald's-menuen i et nyt morgenmads-koncept lanceret i hele landet. DANÆG leverer de økologiske frugtplantageæg til restaurantkæden.
Det nye samarbejde mellem DANÆG og McDonald's er et resultat af solidt fokus på DANÆGs forretnings- og kvalitetsstrategi, der har værdibaseret samarbejde som omdrejningspunkt.
Hos DANÆG siger administrerende direktør for andelsselskabet, Jan Gerber:
"Vores nye samarbejde med McDonald's er endnu et bevis på, at DANÆG som organisation er parat til at løfte de ekstremt høje krav, der stilles fra en samarbejdspartner som McDonald's."
Det er ikke tilfældigt, at McDonald's har valgte DANÆG som samarbejdspartner. Hos McDonald's Danmark siger marketingdirektør Joachim Knudsen:
"Vil man være leverandør og samarbejdspartner hos os, så skal man virkelig ville det. Vi stiller nogle af de højeste krav i markedet, når det gælder kvalitetssikring og fødevaresikkerhed, og vi går ikke på kompromis. Hos os er det alt eller intet, så vores gæster kan have tillid til den mad, de spiser. DANÆG både ville og kunne opfylde vores krav,og dermed var rammerne for et frugtbart samarbejde lagt."

Merværdi og den gode historie

Udover at DANÆG kunne levere samarbejde på højt niveau, så havde DANÆG også frugtplantageægget, et økologisk æg med masser af historie. Dermed er DANÆG med til at skabe en merværdi, der ligger ud over selve produktkvaliteten for den landsdækkende restaurantkæde.
McDonald's har gennem længere tid arbejdet med at finde den rette samarbejdspartner til deres nye morgenmadskoncept, og her siger Joachim Knudsen fra McDonald's:
"DANÆGs medarbejdere har været med i hele udviklingsprocessen og bidraget til at udvælge det rigtige produkt, og således medvirket til at sikre en uniqueness for McDonald's, da vi er en af de eneste restaurantkæder, der kan håndtere friske æg i vores køkkener. Med det økologiske frugtplantageæg giver vi vores gæster et velsmagende produkt, der har en helt enestående historie og dermed differentierer vi os fra vores konkurrenter."
Det nye samarbejde med McDonald's i Danmark åbner døren til en international udvidelse af samarbejdet på andre McDonald's markeder.
En dør, som DANÆG allerede er på vej ind af ved også at være en del af morgenmadsudgaven i de svenske McDonald's restauranter. Derudover håber man hos DANÆG at samarbejdet vil åbne øjnene hos andre større kæder, der kan have gavn af DANÆGs innovative måde at tænke på og virksomhedens høje kvalitetsstandard.