Fortsæt til indhold

HIF vil spille mod de bedste

U15 pigerne har haft et overbevisende forår

Arkiv
Arkiv

Holdets suveræne forårssæson blev bevist i topkampen mod rækkens nummer to Fremad Valby, som HIF vandt overbevisende med 8-2. Kampen var i dagens anledning henlagt til ¿Kæmpernes Arena¿ med et engageret publikum på tribunen. - Det betød utrolig meget for pigerne at få lov at spille en afgørende kamp på stadion, og vi er virkelig glade for, at vi har de muligheder i HIF, siger holdets træner Lars Hansen. - Men pigerne har også fortjent det. De har stået sammen gennem hele denne forårssæson, og de har arbejdet stenhårdt på at sikre sig de flotte resultater, Holdet mødte i den sidste kamp Frederiksberg Boldklub, men måtte dog se sig besejret med 2-1 til et hold, som måtte stille med en række ældre spillere for at kunne stille hold. U-15 pigernes førsteplads i rækken bliver ekstra flot, når man tager i betragtning, at stort set alle pigerne er førsteårs U15-spillere, og at flere af dem, der har spillet i løbet af sæsonen, fortsat har alderen til U13-fodbold. HIF forventer derfor også, at pigerne kommer til at spille i den højeste københavnske række til efteråret, hvor truppen kommer op over 40 piger, og der derfor bliver mulighed for at stille to hold.ebo