Fortsæt til indhold

"Se det er morfar!"

Æreshertugens datter var på plads under balkonen med hele familien

Arkiv
Sven Møller

Lørdag ved middagstid fik Haderslev sin nye æreshertug. Formanden for Kasernens Venner, Ole Aaris, og under balkonen hos Nordea stod datteren Rikke Aaris- Bachmann sammen med hundredevis af andre. Med sig havde hun hele familien, indbragt fra Odense. Sig selv. Mand. Hund, og to børn, som tydeligvis med æreshertugens signaler ned på gaden er noget af det bedste, han ved.
"Se, der er Morfar," sagde den særdeles stolte datter og samtidigt omsorgsfulde moder til børnene Josefine og Felix, da den nybagte æreshertug trådte frem. I den forbindelse tabte børnebørnene ikke blot kæben, men også det medbragte dannebogsflag.
"Jeg er så stolt. Rigtigt stolt, og det er min søster også," fortæller en storsmilende Rikke Aaris-Bachmann. "Da min Far ringede og fortalte, at han var blevet æreshertug, sagde jeg. Selvfølgelig. Hvem ellers. Jeg var slet ikke i tvivl. Til gengæld har jeg det rigtigt godt med, der bliver peget på ham."
Rikke Aaris-Bachmann fortæller, at når hendes far går ind for noget, så gør han det 210 %. Faktisk umuligt, men hun bedyrer, at således er det. Han er særdeles vedholdende, men på den gode måde. Hun understreger også, at den holdning har smittet af på hans børn. Hun var også rigtig stolt, da den stoute sønderjyde af en far talte fra balkonen.
"Der er ingen tvivl om, at far var meget rørt. Til gengæld så jeg ham også som en rigtig god blanding af far og den hædersmand, Haderslev fejrer i dag," slutter Rikke Aaris-Bachmann og haster af sted for måske at finde æreshertugen og dennes hustru Inge Lise midt i virakken.

Oppe på balkonen var Hr. og Fru Æreshertug ikke tilbageholdende med royale vink, da de fik øje på familien. Foto: Peter Rasmussen