Fortsæt til indhold

Tændte ryttere er parate

Søndag den 9. juni afholder Varde Cykelklub 3. afdeling af Sram MTB liga i Sønder Plantage syd for Varde. Løbet afvikles i samarbejde med Hvidbjerg Strand Feriepark der igen i år er hovedsponsor

Arkiv
Kim Schou

Aldrig har niveauet været højere blandt Varde cykelklubs egne mountainbikere og det er en flok meget tændte ryttere der står klar ved startlinien på søndag. En intensiv og målrettet træning igennem vinteren og foråret har været tilrettelagt efter at formen skal toppe på hjemmebane på søndag.
Det er lykkedes over al forventning og det bliver rigtig spændende at følge Varde rytterne dyste imod resten af den danske elite på den teknisk krævende mtb rute i Sønder plantage.
I blandt de yngste deltagere forventes Rasmus Storgård i U11 og Alexander Andreasen U13 at køre sig på podiet.
I U17 er Vardes Ketil Lehm Nordestgaard blandt favoriterne til at vinde klassen - det gjorde han i sidste afdeling af Sram ligaen i København.
Blandt damerne er Sara Bartel rigtig godt kørene og tændt på at gøre en forskel helt fremme i feltet.

Herre klassen er delt op i A - B - C .
I C klassen er Sigurd Klemmensen og Martin Kristiansen rigtig godt kørende i øjeblikket og kan køre sig på podiet.
I B klassen stiller klubben med Rene Bergholt og Torben krog. De er på hjemmebane og meget motiverede til at gøre en forskel - lykedes det hele for dem er de med helt fremme i feltet.

I blandt eliten i A klassen er for første gang hele tre ryttere fra varde repræsenteret: Christian Sloth, Benny Andersen og Sonny Hansen. De skal kæmpe imod den absolutte danske elite - Christian Sloth er især rigtig godt kørende og kan forventes at præge top 10.

I klassen H 40 er Jan Rasmussen, som altid rigtig godt kørende og vil helt sikker få en medalje med hjem.
Det samme gælder for Max Storgaard i H 50 - netop hjemvendt med en meget flot 2. plads i et 4 dages etapeløb i Polen sprudler han af selvtillid og lykkedes han på dagen lander han øverst på podiet.

Fælles for alle deltagere er, at de er klar og har gjort alt for at toppe på søndag - foran et sædvanligvis stort hjemmepublikum
MTB løb er meget tilskuervenlig og Varde cykelklub venter mange tilskuere til søndagens løb. Indgang til løbsområdet foregår fra Roustvej 106 ,hvor der vil være parkeringsvagter og tydelig skiltet. Det er indkørslen der fører til parkeringspladsen ved Nysø.