Fortsæt til indhold

Se Als fra luften

Firma tilbyder rundflyvninger fra Sønderborg Lufthavn

Arkiv
Mikkel Hansen

Fra mandag den 27. maj kan man igen opleve Sønderborgs smukke omgivelser fra luften.
Rundflyvningerne fra Sønderborg Lufthavn tilbydes som udgangspunkt med fem forskellige ruter. Det er bl.a. muligt at flyve en tur over Sønderborg by og Alssund, eller man kan blive fløjet over Gråsten Slot. Den store Als-rute, over Kegnæs og Høruphav og videre over hele øst og nord kysten af Als, kan også vælges. Det er også muligt at planlægge sin egen rute.
Rundflyvningerne tilbydes af luftfartselskabet Benair, der normalt har base i Stauning Lufthavn. Det er pilot Gudny Jakobsen, der vil være ansvarlig for rundflyvningen, og hun ser meget frem til at komme i luften:
?Jeg glæder mig meget til at flyve i de smukke omgivelser ved Sønderborg. Og jeg anser selvfølgelig som pilot det at være i luften, som noget af det bedste. Jeg håber, at mine passagerer om bord vil synes det samme," fortæller Gudny Jakobsen, der flyver i en Cessna 172 med plads til tre passagerer.
Prisen for en rundflyvning starter ved 132 kroner. Man kan læse mere på www.sonderborg-lufthavn.dk/rundflyvning.