Fortsæt til indhold

Bliv klog på øl

Danske Ølentusiaster Aabenraa byder på ølsmagning i NygadeHuset lørdag, den 1. juni

Arkiv
Arkiv

Lørdag, den 1. juni klokken 13 inviterer Danske Ølentusiaster Aabenraa til afslutningen på første halvårs ølsmagninger. Det sker på NygadeHuset i Aabenraa klokken 13, og temaet er "Øltyper gennem tiden".
Ivan Olsen, bestyrelsesmedlem i Danske Ølentusiaster, glæder sig til at præsentere og uddele smagsprøver af de 10 meget forskellige øl, han har fundet frem, som skal vise udviklingen inden for ølbrygningen gennem de seneste godt 3000 år.
"Der vil blandt andet blive mulighed for at smage en dansk produceret spontangæret øl fra bryggeriet ?Den Gale Brygger?. Spontangæring af øl er en ældgammel brygmetode. Denne øl bliver også serveret på Restaurant Noma," fortæller Ivan Olsen.
Der bliver også mulighed for at smage en champagne øl en Biere Brut, en ny øltype, hvor man bruger champagnegær i en øl, som så får lov til at eftergære tre - fire gange.
"Det giver en helt anden smags- og aromaoplevelse, end det normalt forventes af en øl. Ud over Biere Bruten bliver der her også en sjælden mulighed for at smage den øl, som danner hele grundlaget, og Biere Bruten er brygget på."
I forbindelse med smagningen serveres også en bid brød med sild, pålæg og ost. Prisen for at deltage er 130,-kr. pr. person, Bindende tilmelding til Helge Beierholm Hansen på tlf. 2722 5212 eller på mail helge.beierholm@ale.dk.