Fortsæt til indhold

Fra ¿motorhotel¿ til moderne familiehotel

Scandic Hvidovre har rekorden: Musa har arbejdet her i 46 år

Arkiv
ark

I 46 år har Musa været ansat på Scandic Hotel. Det gør Musa Cinemre til den medarbejder, der har været ansat længst tid hos hotelkæden i Danmark. Da Esso Motor Hotel blev bygget i 1978 i Hvidovre blev hotellet hurtigt et vartegn for byen. Det har udvendigt lignet sig selv i årtier, men indvendigt gennemgik Scandic Hvidovre en gennemgribende forvandling i 2012. Nu fremstår hoteller moderne og indbydende. Og med masser af stamkunder ser fremtiden lys ud for Scandic Hvidovre. Ansat to dage efter ankomst Musa arbejder her stadig. Det har han gjort siden hotellet flyttede fra Glostrup i 1978. Han blev ansat i 1967, to dage efter han kom til Danmark som gæstearbejder. Musa startede som gårdmand hos Esso Motorhotel i Glostrup. Men han og alle hans kolleger blev flyttet, da hotellet sadlede om og flyttede til Hvidovre. Her var bygget et spritnyt hotel. Et hotel, vi i dag kender som Scandic Hvidovre. Musa er ¿kældermester¿. Det lokale hotels blæksprutte. Alle kender Musa. Især stamkunderne på Scandic Hvidovre. Mindst tre gange er han blevet kåret til årets medarbejder. Det er her, han har lært dansk sprog og dansk kultur. - Det er en god arbejdsplads. Vi er aldrig uvenner. Aldrig, gentager Musa, der er en beskeden mand. Han vil helst ikke snakke for meget om hans egne bedrifter, men bliver alligevel talt varm og fortæller om dengang, han jagtede en røver ud af hotellet og fik en dusør af den gamle vicekriminalinspektør, Niels Kjøller. - Jeg så ham true sig til penge i receptionen. Så løb jeg efter ham. Han skulle da ikke løbe med vores penge. Han lod som om, han truede mig med en pistol. Og endte med at smide pengene fra sig, smiler Musa og priser sig lykkelig over, at alle kunder betaler med dankort nu. Renoveret kendskab Også Thomas Skov glæder sig over Musas engagement. Han er tiltrådt som direktør for Scandic Hvidovre samtidig med renoveringen og er i fuld gang med at opbygge et ¿renoveret kendskab¿ til det lokale hotel. - Vi vil jo rigtig gerne at Hvidovreborgerne ikke kun bruger hotellet, når de skal anbefale os til overnattende gæster, men også som daglige restauration. Derfor arbejder vi for at øge kendskabet. Hver fredag byder vi ind til lækker højrebsbuffet og glæder os til at vise vores nye omgivelser frem, bl.a. vores nye terrasse, hvor vi i løbet af sommeren vil lave musikarrangementer, siger Thomas Skov. Det frugtbare samarbejde med det øvrige erhvervsliv i Hvidovre og er også for opadgående. - Vi arbejder aktivt for at etablere spændende samarbejdsaftaler og i det hele taget gøre Scandic Hvidovre til en aktiv del af Hvidovre, siger direktøren, der er glad for at hotellet gennem generationer er et foretrukket selskabshotel, når der skal fejres bryllup, runde fødselsdage og konfirmationer.

Sådan ser her ud i dag: Esso Motor Hotel blev til Scandic og Scandic Hvidovre blev sidste år gennemrenoveret. Hoteldirektør Thomas Skov håber at tiltrække Hvidovreborgeren til både selskaber og restauration til daglig.