Fortsæt til indhold

Fine placeringer til Rishøj i Pinsecup i Nykøbing Fl.

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: Rishøj Boldklub har i Pinsen deltaget med 5 ungdomshold ved Pinsecup i Nykøbing Falster – 2 hold i årgang 02 og 3 hold i årgang 03. Der var stor sportslig succes med en 1. og 2. plads til årgang 02 i række A og C og en 3. plads til årgang 03 i række C.
Ungdomsformand Henrik Jørgensen som var med som træner for årgang 02 udtaler at det er dejligt at opleve at den store satsning med uddannelse af 14 trænere som bestod B1-kursus i efteråret nu viser sig at bære frugt og er helt sikker på at der vil komme flere gode resultater i ungdommen de kommende år.
- Men vi hviler ikke på laurbærrene og vil fortsat have stor fokus på uddannelse af vores trænere de kommende år, specielt når vores sportschef p.t. er Jesper Købmand Pedersen, som har store kompetencer indenfor uddannelse og det var bl.a. ham som uddannede trænerne i efteråret. Da vi samtidigt er en af de klubber med det laveste kontingent i Køge Kommune/området forventer jeg en fortsat fremgang i medlemstallet i Rishøjs Boldklubs ungdom da vi ud over socialt hygge og samvær også kan give børnene noget kompetent træning, siger ungdomsformand Henrik Jørgensen.
pm