Myrernes skræk
Højsæsonen for de sukkerglade, myldrende insekter er begyndt, og der skal, ifølge en af myrenes værste fjender, meget mere end kogende vand, lokkedåser og kaffegrums til, for at slippe af med den irriterende, sorte havemyre
En lang række af flittige soldater på march fra boet og med direkte kurs, mod de spildte dråber saftevand der ligger på gulvet i køkkenet. Den sukkerholdige væske tiltrækker i løbet af få minutter hundredevis af de små, sorte kræ - og når de først er der, så skal der en ihærdig indsats til, før man igen får et myrefrit hjem.
"Mange mennesker køber myrelokkedåser og stiller dem op. Man kan måske slå 100 myrer ihjel med sådan en, men i et bo der er der mellem 10.000-15.000 individer, så der skal rigtig mange lokkedåser til, hvis man skal slippe af med dem allesammen", lyder det fra Allan Nielsen der her 11 års erfaring med at hjælpe folk af med diverse skadedyr.
Store konsekvenser
Et myrebo og dens mange beboere kan i løbet af en enkelt sommer gøre stor skade på enhver parcelhusgrund. Myrerne er som bekendt yderst flittige, og hvis man ikke stopper dem, så kan det have store konsekvenser.
"Myrerne laver et stort net af gange og kanaler under fliserne, og for at komme op til overfladen, så skubber de en masse sand foran sig. Et myrebo går flere meter ned under jorden, og i løbet af to-tre sæsoner så kan de nemt flytte så meget jord, så man risikerer at skal ligge sine havebelægning om", lyder det fra Allan Nielsen der i disse dage bliver kimet ned af folk der er blevet indvaderet af myrer. Allan Nielsen tager modigt sin rygsæk med sprøjtemiddel og pumpe på, og begiver sig ud på dagens første mission. Et hus i Harte skal befries for det lille rovdyr, og det skal gøres grundigt.
"Der skal sprøjtes hele vejen rundt om soklen på huset og de steder, hvor man kan se små sanddynger, der får de et ordentligt sprøjt", lyder det fra myredræberen der sprøjter med noget der er 80 gange stærkere, end det man kan købe i butikkerne.
"Det er selvfølgelig godkendt, alt det vi sprøjter med, lyder det fra Allan Nielsen, inden han som en anden poltergejst går videre i jagten på den irriterende sorte myre.
MyrerExpressen
Allan Nielsen og hans folk bekæmper alle former for skadedyr
Myrer, hvepse, rotter, mulvarpe og mosegrise er nogle af de dyr Allan Nielsen jagter
Når der er sprøjtet mod myrer så holder behandlingen i cirka 3 måneder