Præsterne står klar, men homovielserne lader vente på sig
På trods af at det har været lovligt for homoseksuelle par at blive viet i kirken i et år, så er der ikke et eneste homoseksuelt par, der er blevet gift i Kolding Kommune endnu
Den 15. juni 2012, var en skelsættende dag for den danske folkekirke, da loven blev vedtaget om, at homoseksuelle skulle have mulighed for at blive viet i den danske folkekirke, hvis præsten ville det.
Debatten rasede, og på hver side af bordet var der markante meninger om hvorfor eller hvorfor ikke, at homoseksuelle skulle kunne blive gift i kirken.
Men på trods af, at der nu er gået et helt år fra lovens vedtagelse, så er der i følge Lokalavisens rundspørge til præsterne i Kolding provsti ikke forekommet en eneste vielse af homoseksuelle i lokalområdet i endnu.
Lokalavisen har henvendt sig til alle 35 præster i Kolding Provsti og spurgt, om de har viet et homoseksuelt par efter lovens vedtagelse. 28 præster har svaret i undersøgelsen og syv ville ikke deltage.
Men af de 28 besvarelser, viser det sig, at ingen af præsterne hverken har fået henvendelser eller har viet et homoseksuelt par i Kolding provsti.
Præsterne står klar
En præst kan vælge at sige nej til at vie et homoseksuelt par. Men dette tyder heller ikke på at være grunden til, at de homoseksuelle i Kolding kommune tilsyneladende går uden om kirken. Kun fem af de 28 præster siger nemlig nej til at vie homoseksuelle. Resten står klar med åbne arme. Eksempelvis sognepræst Dorthe Rudbeck fra Nr. Bjert.
"Jeg vil gerne vie homoseksuelle, men jeg har på intet tidspunkt hverken før eller efter fået en eneste henvendelse fra homoseksuelle der gerne ville giftes i kirken. For mig ser det ud til, at det mest har været nogle ganske få der har haft interesse i dette, - ud over medierne", lyder det i besvarelsen fra Dorthe Rudbeck.
Sognepræst, Grethe Wigh-Poulsen fra Sankt Nicolai i Kolding, vier også gerne homoseksuelle. Men heller ikke hun har modtaget henvendelser.
"Jeg vil gerne vie homoseksuelle.. Parforholdet udleves lige så forskelligt – og lige så ens – om der er tale om forhold mellem mand og kvinde eller to af samme køn. Det er ikke seksualiteten, der for mig at se er det afgørende, men at det er samme ønske om at blive mindet om at Guds velsignelse følger os også det samlivet . Det gør godt at blive mindet om, at, Guds velsignelse favner og rækker videre end vi begriber", lyder det fra Grethe Wigh-Poulsen i besvarelsen. Og hun er ikke ene om denne holdning.