Boldklubben Frihedens 50 års jubilæumsfest
Den lokale klub fejrer 50 års dagen med masser af fodbold og aktiviteter på lørdag
Dagen begynder med et børnestævne, hvor de allermindste spiller fodbold mod hinanden, hvor andre Hvidovre klubber deltager. Det er en oplevelse i sig selv at opleve børn fra fire år kæmpe heroisk efter alle bolde. Herefter fortsætter dagen med diverse ungdomskampe. Kl. 14.30 vil der også blive en kamp mellem kendisser af mænd og kvinder. Karin Mortensen tidl. landsholdsmålmand på håndboldlandsholdet, Christina Krogshede, samt mandlige kendisser møder et udvalgt hold fra Frihedens 1. Hold gennem tiderne i alle aldre. Over hele dagen er der masser af aktiviteter for børn samt voksne, hvor der vil blive lejlighed til at se en ballonmand, der kan lave alverdens figurer af oppustede balloner. Ligeledes kan der spilles Human table football, som er rigtige mennesker, der bliver spændt op som i rigtig bordfodbold. Dette kan man også komme og prøve. Der er flere hoppeborge, som er delt op i forskellige aldersgrupper, således at de mindste og største børn ikke hopper sammen. Der er også mulighed for at prøve Sumo dragter og afprøve sine færdigheder som bryder i denne kæmpe dragt. Fra kl. 18.00 har vi med hjælp fra Pattegris.com fået mulighed for at sælge helstegt pattegris til en meget attraktiv pris - nemlig til det halve af normalprisen - kun 100 kr. incl. tilbehør. Der sælges også billetter til børn, der får to pølser samt en is for 25 kr. Pattegrisene vil hele dagen blive grillet på festpladsen, som er en oplevelse i sig selv. Hele dagen vil der være festligt musik. Det er Strøgorkesteret, der spiller og underholder. Der sælges billetter til pattegris i BK.-Frihedens lokaler. Der er begrænset antal billetter og derfor opfordres man til at købe disse i forsalg. Der vil være mulighed for at købe pølser, øl & vand på pladsen til meget rimelige priser. Dagen afsluttes med et kæmpe festfyrværkeri kl. 22.30. Appollo fyrværkeriet kan ses over det meste af Hvidovre, men kom og se det på Grusbanen på Hvidovrevej. Boldklubben Friheden 50 års jubilæum bliver officielt fejret ved en reception i klubbens lokaler den 20. august.