Guldmedalje til ung kajakroer fra Køge
Ved den store Bagsværd Regatta.
KAJAKRONING: I weekenden deltog unge fra Køge Kano- og Kajak Klub med stor succes i det hæderkronede Bagsværd Regatta.
Omkring 330 deltagere fra hele landet gennemførte 235 løb før alle medaljer var fordelt.
Der var løb med ener-, toer-, og firerkajak.
Roerne fra Køge gjorde sig fint bemærket. Debutanten Laura Ljungholm fik sølvmedalje i 500 meter enerkajak, kun et halvt sekund efter guldvinderen. Der var også fine præstationer af Mie Madsen, Oliver Raahauge og Freja Offenberg.
Også den tidligere Køge-roer, Marcus Madsen lavede gode resultater for sin nye klub, Gladsaxe.
Stævnet sluttede søndag eftermiddag med, at Anne Hauge Sørensen fra Køge vandt guld på 200 meter, sammen med sin faste toer-makker, Astrid Jørgensen fra kajakklubben Limfjorden i Aalborg.
Det er anden gang på få uger, at de to laver fine resultater sammen. Ved Maribo-Regatta blev til 2 sølv- og en bronzemedalje.
For en måned siden præsterede Anne Hauge Sørensen at få guld ved Nordic Maraton.
Køge Kano- og Kajak Klub kan stadig tilbyde unge at komme og prøve kajaksporten.
Der er træning hver mandag sommeren igennem fra kl. 16.30 og en times tid frem. Her vil unge mellem 9-15 år under kyndig vejledning kunne prøve den populære idræt, og måske blive blandt klubbens kommende guldvindere.pm