Fortsæt til indhold

75 ÅR

Arkiv
Arkiv

Kurt Antonsen er i særdeleshed et kendt ansigt på Hvidovre stadion. I mere end 40 år har han været aktiv som fodboldleder i HIF, og er stadig still-going-strong, bl.a. som holdleder, materialemand og ikke mindst som en uundværlig ¿håndlanger¿ i Stadionrestauranten. Han har i årenes løb haft mange gøremål og poster i fodboldklubben, bl.a. som spilleudvalgsformand, næstformand og seniorformand, ligesom han har repræsenteret klubben i sammenslutningen ¿Stævnet¿ og KBU. Kurt Antonsen kom til Hvidovre fra Bindslev i det nordjyske som ganske ung bestyrer af købmandsforretningen ¿Vime¿ på Hvidovrevej. Senere var han i en årrække repræsentant hos TOM¿s Chokolade, hvor han nåede at fejre 25 års jubilæum inden pensionen. Når han ikke er hjemme eller i fodboldklubben, hygger han sig med fru Britta i sommerresidensen på Orø. Der afholdes reception søndag den 16. juni kl. 9.00-11.00 i De Gamle Kæmpers klubhus på Hvidovre stadion.