"Den eneste Ene"...
...betyder meget for mange – især for Jytte og Anders Linde
Det er ikke nogen hemmelighed at opførelsen af 7-kantens 'Den eneste Ene', kører for fulde sommergardiner fra den 28. juni - 13. juli. Til gengæld vidste stort set kun Anders og Jytte Lindes børn, at de i Pinsen "i smug" fik papir på hinanden efter 12 års samliv i lyst og nød. Det foregik om lørdagen i Dragør Kirke, og dagen derpå var der åbent hus med champagne reception hos parret på Gellerupholm.
Her holdt Jytte en charmerende tale for sin udkårne, der tog udgangspunkt i "Den eneste Ene" med sangen "Don't Look for Love". Den var lige fremme i 1999, da de to for alvor fik øje for hinanden, og som Jytte udtalte:
"Anders er måske ikke kendt for at være verdens mest romantiske mand på denne jord, men vi havde også dengang et hyggeligt ritual med, at Anders spillede en aftensang, der gav genlyd i alle husets rum."
Jytte var den berømte ludobrik, der blev slået hjem - hjem til hvad? 'Den Eneste Ene' selvfølgelig på Gellerupholm. Jytte havde mange sjove pointer tilknyttet "Den eneste Ene": Blandt andet herskede der ikke tvivl om, at Anders, der dengang var køkkenmontør for HTH, kunne tilbyde storartede håndværker ydelser udover det sædvanlige. 'Hængslerne passer til lågerne', sluttede Jytte med inden gæsterne forlangte et bryllupskys!
Mon ikke parret sidder bænket til pladserne, når den romantiske komedie får premiere i Arnbjerg parken den 28. juni? Anders og Jytte er ikke længere er på udkig efter "Den eneste Ene". De har nemlig fundet den.
Har du endnu ikke fået billet til denne danske klassiker fuld af god pop musik og sjove citater, så skynd dig at få det gjort. online på www.7-kanten.dk eller Varde Turistbureau tlf. 7521 2777. Ellers er det bare ærgerligt Sonny Boy, hvis du ikke får en billet.