Fortsæt til indhold

Svamp i Sukkerhuset

Roskilde Museum lukker dele af udstillingen mens håndværkene arbejder

Arkiv
Foto: Roskilde Museum

Frem til nytår bliver der lidt mindre at se på hos Roskilde Museum i Sankt Ols Gade 18. Det skyldes, at museets sidebygning ‘Sukkerhuset’ er svamperamt og renoveringsarbejdet er sat i gang. Svampeangrebet har bredt sig fra tagkonstruktionen og ned i selve bygningen, hvor museet har en stor del af sin permanente samling. Så den del af udstillingen er pillet ned og huset lukket, mens der arbejdes. Det mindre udstillingsareal har fået museet til at sætte billetprisen ned til 10 kroner. Man kan stadig besøge Roskilde Museums hovedudstilling i Sankt Ols Gade. Blandt andet kan man se særudstillingen ‘Kornerups billedverden – Roskilde, rejser og restaureringer’ i museets nye særudstillingslokaler i Østfløjen, ligesom der vil være forskellige formidlingsaktiviteter henover sommeren og efteråret.

Det er et omfattende renoveringsarbejde, som Sukkerhuset skal igennem på grund af et svampeangreb.