Fortsæt til indhold

Fantastisk underholdning

2.833 tilskuere havde fundet vej til Hvidovre Stadion - var det oprykningen, der røg?

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

Med det resultat holder Helsingør sig lige foran HIF med et enkelt point, hvor der resterer to kampe. Helsingør møder Rishøj hjemme og slutter af i Holbæk, hvor HIF skal til Birkerød og slutter af hjemme mod Roskilde. Det ligner godt nok noget, man som HIF tilhænger har oplevet før. Sidste sæson glippede oprykningen, og nu er det ikke HIF selv, der kan afgøre det. Et svingende forår har haft afgørende betydning, men der skal jo lige afvikles to kampe til. HIF fik en skidt start med et mål imod sig i det første minut. Organisationen var ikke på plads, og det udnyttede 2. divisions topscorer Jonathan Nielsen omgående. Han scorede også til 2-0, da Hvidovres Stefan Hansen fik pareret et indlæg op over målmand Andreas Larsen til en helt fri Jonathan Nielsen. Det var vel dybest set deres muligheder i de første 45 minutter. HIF forsøgte og forsøgte og kom også frem til mange muligheder. Afslutningerne havde ikke kvaliteterne, og Helsingørs forsvar kæmpede med alt. Marginalerne var klart på Helsingørs side, og hvis ikke målmand Mads Hamberg reddede, så stod overligger og stolpe i vejen. I 2. halvleg reducerede Christopher Østberg med et behersket venstrebensskud, og så var HIF for alvor tændt. Helsingør kiggede i jorden og mistede fuldstændig momentum. En indskiftning af Stefan Sørensen gav bonus. Han kom ind og ændrede forløbet og forstærkede Helsingørs nedtur. Der blev sendt mange gode indlæg af høj kvalitet ind under mål, og et af dem udløste et mål af Christian ¿Grecko¿ Jakobsen. Med 20 minutter tilbage og HIF i momentum troede de fleste på hjemmesejr. Igen var HIF desværre ikke kyniske nok i afslutningerne, og i skarpe nok i afleveringerne. Angriberne blev stillestående og gjorde det lettere for Helsingør at forsvare sig. Der var plads nok i Helsingørs forsvarskæde, men HIF fandt ikke løsningerne. Men, en rigtig god propaganda for fodbolden mellem 2. divisions absolut to bedste mandskaber.