Fortsæt til indhold

Forstærkning til Stevns Floorball

Arkiv
Arkiv

FLOORBALL: I bestræbelserne på at sikre sig oprykning til 1. Division næste sæson har Stevns Floorball sikret sig den 35-årige back Anders Grimm.
Anders Grimm har fået sin floorballopdragelse i Solrød Floorball Team hvor han har spillet de sidste fem år. Omkring nytår skiftede Anders Grimm til Vallensbæk Floorball hvor han har ligget lige i periferien til at indgå på Vallensbæks ligahold.
- Anders Grimm har længe stået højt på vores ønskeseddel over spillere, så det er en fornøjelse at vi nu har givet hinanden håndslag. Anders Grimm er en fysisk stærk spiller med en god boldkontrol og så er han endvidere meget løbestærk, fortæller Stevns Floorball Klubs formand Mark Vinther.
Udover tilgangen af Anders Grimm vil klubben forsøge at forstærke holdet med en målmand og en offensivspiller.
- Vi er i dialog med flere interesserede spillere så nu må vi se hvor vi ender, slutter formand Mark Vinther.
Om klubskiftet siger Anders Grimm: - Jeg skifter til Stevns, dels fordi truppen har et fantastisk sammenhold og fordi klubben har ambitioner. Dels fordi jeg gerne vil bidrage med at hæve niveauet og fordi det bliver en spændende sæson med det nye trænerpar Ronni Jensen og Jimmy Tjørved.
Truppen starter træningen sidst i juli. Se mere på www.stevnsfloorball.dk.
pm