Fortsæt til indhold

Præstationer der batter

Arkiv
Arkiv

Begge spillere sikrede sig en plads blandt de bedste 32 spillere. Mark Pedersen gjorde rent bord i sin pulje og sikrede sig dermed en plads i 1/16-dels finalen. Magnus Kaas Thomsen, som i forvejen havde fået en svær pulje, kæmpede det bedste han kunne, men måtte se sig besejret i tre tætte opgør, hvor to af kampene sagtens kunne have givet sejre. Dermed var han færdig ved årets DM, men har haft en utrolig flot sæson, hvor han er gået fra en top 100 placering til en top 15 plads inden for hans årgang. Af flotte resultater kan en 9. plads ved Danmarks Top 12 nævnes. Mark Pedersen spillede i juniorrækken, hvor han i 1/32-dels finalen mødte en spiller fra Fyn i en meget velspillet kamp, hvor han efter fem matchbolde i 4. sæt sagtens kunne have lukket kampen. I stedet endte kampen 2-3, og han måtte dermed se sig besejret. I drenge 1/16-dels finalen havde Mark Pedersen trukket Rasmus Mikkelsen, hvor Hvidovres unge håb kun kunne overraske. Det blev en utrolig velspillet kamp fra begge spillere, og efter fire intense sæt, skulle de ud i 5. sæt for at finde en afgørelse. Her fandt Mark Pedersen storspillet frem, og hev dermed en overraskende sejr hjem over en af landets bedste drengespillere. I 1/8. dels finalen mødte han ligeledes en kvartfinale seedet spiller, Malthe Lund Andersen fra Brønshøj. Han måtte her se sig besejret til en bedre spiller på dagen. Dermed er sæsonens kampe og stævner slut for Hvidovre Bordtennis. ebo