Fortsæt til indhold

Alt klappede ved Foreningernes Dag

Foreningernes Dag i Museumshaven, en vellykket dag i solskin og med samtaler på kryds og tværs af foreningerne.

Arkiv
Arkiv

KØGE: Museumshaven i Køge er et fortrinligt sted at komme hinanden ved. Man kommer ikke igennem en sådan dag uden en venlig berøring eller flere.
Haven er ikke så stor, så man må rykke lidt sammen og hjælper hinanden med at få telte og borde til at stå nogenlunde lige.
Men når det så er klaret, og morgenmaden og en enkelt er gledet ned, så er der næsten ingen grænser for, hvor hyggeligt man kan have det.
Ca. 2.000 havde lørdag fundet vej til Køges historiske have da Kulturelt Samråd arrangerede årets Foreningernes Dag.
Der blev hygget med hinanden, drøftet interesser og sikkert og man lod sig underholde fra scenen, man deltog i fællessangene, og man lod sig blive klogere, da de forskellige foreningers repræsentanter gik på scenen og forklarede om deres interesser og hjerteblod.
Kulturudvalgsformand Erik Swiatek bød foreningerne velkommen og fokuserede bl.a. på foreningslivets vigtighed for et godt samfund.
Dagen skred planmæssigt frem under konferencier Bendt Lundsbjergs kyndige hånd. Bendt Lundsbjerg havde i dagens anledning taget foreningshatten på.
- Da meteorologerne havde lovet tørt og varmt vejr, og forudsigelserne holdt. Alle havde haft en dejlig dag, og det norske Tønsbergkor er formodentlig taget hjem med en rigtig god oplevelse af dansk hygge, siger Mogens Gammel Pedersen, formand for Kuturelt Samråd i Køge.
pm

Kulturudvalgsformand Erik Swiatek bød alle velkommen. (Privatfoto).
Bendt Lundsbjerg styrede løjerne fra scenen. (Privatfoto).
(Privatfoto).