Hjertestarter til svømmebad
Sæby-Gershøj Svømmebad modtager økonomisk støtte til hjerstarter
Sæby/Gershøj En check på 10.000 kroner fra Nordeafonden blev onsdag overrakt til Sæby-Gershøj Svømmebad. Pengene skal bruges til en hjertestarter, men svømmebadet har lavet en aftale med Lejre Kommune, som betyder, at det er blevet muligt at købe en mere avanceret hjertestarter. Lejre Kommune har således indvilliget i at betale de resterende cirka 6.000 kroner, det vil koste at investere i en avanceret hjertestarter. Hjertestarten skal ifølge Mikkel Heede, formand for Sæby-Gershøj Svømmebad. Det er dog ikke kun hjertestarteren, som de kan glæde sig over i Sæby-Gershøj Svømmebad. Lejre Kommune og svømmebadet har således indgået en aftale om, at samtlige 4. klasser i Lejre Kommune skal have svømmeundervisning i Sæby-Gershøj Svømmebad. "Vi har den grundlæggende holdning, at jo flere, der får glæde af svømmebadet, jo bedre," siger Mikkel Heede og tilføjer: "Det er dejligt med opbakning fra kommunen, og det er dejligt, at de har valgt at prioritere dette projekt, som har været to år undervejs." Svømmeundervisningen kommer til at foregår efter sommerferien i år - i ugerne 33-36 - mens det næste år vil være inden sommerferien. Formanden regner med at den nye aftale vil betyde, at mellem 1000 og 1200 flere børn kommer i vandet i svømmebadet.