Fortsæt til indhold

Passioneret og fræk dans fra Canada

Arkiv
Arkiv

12 internationale dansegrupper har meldt deres ankomst til Triangle Folklore Festival i Trekantområdet, som foregår fra 28. juli til 3. august. Blandt grupperne er der for første gang et hold fra Canada med.
"Den canadiske gruppe fortæller gennem deres dans og musik historien fra Quebec i 1930'erne og 1940'erne på en elegant, passioneret, fræk, dragende og charmerende måde," fortæller Lene Michaelsen fra Triangle Folklore Festival.
Derudover er der dansegrupper fra Frankrig, Mexico, Serbien, Indonesien, Slovakiet, Tyrkiet, Ukraine, England, Ghana, Baskerlandet, Litauen og Danmark.
Alle grupperne kan opleves i tre store gallashows. I Herning Kongrescenter mandag 29. juli, i Alsion i Sønderborg onsdag 31. juli og i Vejle Musikteater fredag 2. august. Alle steder klokken 19.30. Billetter til gallashows kan købes på billet@triangle-folklore.dk eller på telefon 61 46 02 99. Prisen er 200 kroner.