Lær gospel i sommerferien
GospelRoots og GospelTeens inviterer i samarbejde med Aabenraa Kommune alle fra 3.-10. klasse, der har lyst til at synge, til tre gospeldage med nogle af Danmarks bedste gospelinstruktører.
Onsdag den 3. juli til fredag den 5. juli kl.10.00-16.00 på Aabenraa Friskole, sættes gospelsang på skemaet med undervisning i solosang, sangskrivning, koreografi og fortolkning.
I år er Linda Andrews, X-factor vinder 2009, med i instruktørteamet sammen med Julie Lindell og GospelFamilys korledere. Linda Andrews leder selv gospelkor og er i dag professionel sanger og instruktør.
Eneste adgangskrav til dagene er lysten til at synge i fællesskab med andre sangglade børn og unge. Arrangementet afsluttes med en koncert fredag kl. 16.00 på Aabenraa Friskole, hvor de to gospel-divaer leder Young Summer Gospelkoret og selv giver et par numre.
Arrangementet arrangeres i samarbejde med Aktiv Ferie, hvorigennem man kan tilmelde sig. Man kan læse mere om arrangmentet på www.gospelfamily.dk"