Fortsæt til indhold

Lockout-penge går til skolerne

De 12,4 millioner kroner, som kommunen har sparet i forbindelse med lærer lockouten i april måned, forbliver indenfor skoleområdet

Arkiv
Mette Henriksen

Medlemmerne af Aabenraa Kommunes økonomiudvalg har nu fundet frem til, hvad de 12,4 millioner kroner, som blev sparet på udgifter til de konfliktramte skolelæreres løn, skal gå til.
Det har hele tiden ligget fast, at 5,75 millioner kroner af de 12,4 millioner kroner skal gå til at kompensere udgifter til de tabte undervisningstimer. Spørgsmålet har derefter været, hvorvidt de resterende over 6,5 millioner kroner skulle gå til andre områder end skoleområdet. Et bredt flertal af udvalget er dog efter sidste udvalgsmøde blevet enige om, at penge forbliver indenfor skoleområdet.