Fortsæt til indhold

Isen skiftet ud med græs

Danmarksmestrene i ishockey på græs i Rosenhøj

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

- Da vi fik en forespørgsel fra HVIK¿s dameafdeling, om vi kunne være behjælpelige med ishockeykvindernes sommertræning, sagde vi omgående ja, fortæller Rosenhøjs dame/pigeleder Klaus Ellelund. - At få lokale kvindelige elitesportsudøvere tilknyttet klubben, er alle tiders mulighed for at inspirere, lære og udveksle erfaringer. Ishockeykvinderne, der har vundet danmarksmesterskaber, deltaget i Europa cup samt for en stor dels vedkommende, spillet masser af landskampe, er ikke svær at få øje på. Deres tilgang til sporten kan tjene som stor inspiration til vores egne fodboldpiger, måske specielt U16 holdet, som i den nye sæson skal spille i eliterækken... Netop U16 holdet bliver modstanderen for ishockey vinderne i en specielt arrangeret opvisningskamp, som bliver spillet i forbindelse med et stort pigestævne på Rosenhøjs hjemmebane på Sønderkær den 15. juni. Kampen starter i øvrigt kl. 13.00. Joy Kuch, som er mangeårig back på ishockeyholdet fortæller: - Vi spiller altid masser af fodbold til vores sommertræning, men i år kunne vi godt tænke os at få noget ny inspiration. Den kunne vi få i Rosenhøj, hvor de med den store pigeafdeling, dygtige trænere og seriøse tilgang til de ældste pigespillere, kunne give os noget nyt input... Der er på forhånd aftalt en revanche kamp mod U16 pigerne, men det bliver på is og med en puck. Ishockeykvinderne deltager desuden i serie 1 rækken under DBU Sjælland, hvor de allerede er blevet berømte blandt modstanderne i rækken. Efter en lidt famlende start, har de arbejdet sig op i rækken og ligger på en flot 5. plads, uden at have tabt på hjemmebanen på Sønderkær.