Fortsæt til indhold

Pigeraketten lander i Varde

Alle 5-11-årige piger kan få en helt speciel oplevelse, når DBU's Pigeraket besøger Varde Idrætsforening

Arkiv
Kim Schou

Her kan pigerne blandt andet prøve kræfter med Saturn, universet og Mælkevejen. DBU's Pigeraketten er fodbold på en sjov og anderledes måde, der er skræddersyet til friske piger mellem
fem og 11 år. Raketten giver pigerne mulighed for at spille fodbold på Saturn, besøge universet, drible på Mælkevejen og prøve mange andre sjove fodboldlege.
"Pigeraketten lander på Sydbank Stadion i Varde lørdag 15. juni," fortæller Lise B. Terp fra Varde IF.
Varde Idrætsforenings trænere og ledere (som i dagens anledning er ?rumvæsner?) og DBU's astronaut er klar til at tage imod alle interesserede piger, som får mulighed for at stifte bekendtskab med fodbolden på en sjov og uforpligtende måde.
"Det er gratis og uforpligtende at deltage, og det er hverken nødvendigt med tilmelding eller forudgående fodbolderfaring – alle piger er velkomne. Selvfølgelig også alle Varde IF's mange nuværende pigemedlemmer," tilføjer Lise B. Terp.
For at deltage i aktiviteten skal pigerne være med fra starten kl. 13.00 til slut kl. 16.00, og de må meget gerne tage alle deres veninder med. Det eneste man skal have med, er sportstøj og sko – og godt humør!

Pigerakettens historie

Pigeraketten lettede første gang i 1997. Siden da har mere end 85.000 piger fra hele landet prøvet kræfter med udfordringerne i rumuniverset. DBU udviklede pigeaktiviteten for at øge interessen for fodbold blandt piger, og den populære aktivitet har været stærkt medvirkende til en konstant stigning i antallet af danske pigefodboldspillere.

Fodbold for piger i Varde IF

Varde IF tilbyder pigefodbold for alle. De yngste (årgange 2006 og yngre) spiller på blandede drenge-pige hold. Der er mulighed for at spille Små fødder, U6 og U7 fodbold enten på Lykkesgårdskolen eller på Fritidscentret.
Fra årgang 2005 (U8) og ældre kan man spille på rene pigehold. Alle pigehold træner på Fritidscentret.
Oversigter over hold, trænere, træningstider m.v. kan findes på Varde IF's hjemmeside under Børn: www.vardeif.dk/born