Stjal 60.000 kroner fra rollator
Arkiv
En 90-årig kvinde fra Roskilde fik stjålet 60.000 kroner og en brillantring fra sin rollator, da hun var ude og gå i Algade mandag eftermiddag sammen med sin datter. Den ældre kvinde tog altid hele opsparingen med sig, når hun var ude af hjemmet, fordi hun åbenbart var mere bange for indbrudstyve end lommetyve. Pengene lå i en leopardmønstret taske, der var bundet fast til rollatoren. Pengene forsvandt på vejen, da de to kvinder gik mellem Apoteket og TDC. Ingen af dem opdagede tyveriet, da de slet ikke lagde mærke til, at nogen opholdt sig i nærheden.