Fortsæt til indhold

Ringriderfest har fundet jubilæumsplakaten

Jørgen Terp vinder for andet år i træk ringriderfestens plakatkonkurrence

Arkiv
Mikkel Hansen

Årets ringriderplakat er netop blevet afsløret, og det bliver Jørgen Terps design, der kommer til at præge jubilæumsplakaten.
Jørgen Terp, der bl.a. står bag firmaet Artworx.dk. vandt plakatkonkurrencen også sidste år, hvor den nye motorvej var et centralt element i ringriderplakaten.
"125 år er et flot tal, når man tænker på jubilæer. Det er ædelt og stærkt. Så den gyldne farve er symbolet på ædelt metal, der varer ved. Farven udstråler varme, glæde og sol," siger Jørgen Terp.
Netop 125 er centralt i designet. 1-tallet er designet som en lanse på vej mod en galge. 2-tallet viser hesten, mens 5-tallet er designet som rytteren.
Udover plakaten kommer Jørgen Terps design også til at pryde bl.a. programmer og sanghæfter.
Jørgen Terp modtager 15.000 kroner i præmie for at vinde konkurrencen.

Jørgen Terp vandt for andet år i træk Ringriderfestens plakatkonkurrence. Foto: Mikkel Hansen