Fortsæt til indhold

Asfaltbal og DM-kval

Arkiv
Arkiv

Flere gange om ugen sveder unge i Avedøre for at blive bedre til at danse og spille basket og fodbold. De går til ugentlige træninger arrangeret af GAM3, og nu ruller gadeidrætsorganisationen træningerne ud til en åben endagsevent - et Street GAM3, hvor deltagerne kan kvalificere sig til DM i Street Basket. Udover kvalifikationsturneringen byder programmet på dance battle, street art workshop og hiphop koncert. Fra ungdomsværelset til boldbanen Festen foregår midt mellem boligblokkene ved Avedøre Tværvej, og det er ikke noget tilfælde. GAM3 har nemlig mere end ti års erfaring med at lave gadeidræt i nogle af de boligbyggerier, som ikke altid har et positivt ry. En ny evaluering fra Syddansk Universitet viser, at aktiviteterne rammer plet, fordi de tager udgangspunkt i de unge selv og den kultur, de dyrker på ungdomsværelset. Det er bl.a. organisationens brug af musik og amerikanske udtryk, der gør, at de unge er vilde med aktiviteterne. Evalueringen peger på, at der skabes en stærk identitet, som gør det lettere for de unge at blive en del af et bredere positivt fællesskab. Til Street GAM3 bliver aktiviteterne foldet ud, og arrangementet er det lokale højdepunkt for mange af de unge - her er musikken, sporten og de unges egne initiativer det positive omdrejningspunkt. Street GAM3 er gratis, og alle er velkommen. Det hele foregår den 13. juni omkring banen ved Avedøre Tværvej 91 fra kl. 14.30. Programmet for dagen: kl. 15.00-16.30 Street soccer turnering. Kl. 15.00-17.00 Dance workshop og freestyle dance battle. Kl. 16.00-18.00 Street art workshop. Kl. 16.00-16.30 Hiphop koncert med Zaki Youssef og kl. 16.30-19.00 Street basket turnering: DM kvalifikation.