Tyveri på åben gade
Arkiv
En 71-årig kvinde fra Fredericia var i går udsat for tyveri. Hun kom gående på Vejlevej ud for nummer 18, klokken 10.15, hvor en yngre mand pludselig stjal hendes indkøbspose. I posen lå kvindes pung. Gerningsmanden hævede efterfølgende 6000-7000 kroner på kvindens hævekort, oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
Tyven beskrives som 175-180 cm høj, iført hvid hættetrøje - hætten var trukket over hovedet. Han bar sort jakke, cowboybukser og kondisko.
Senere på dagen fik en kvinde fra Strib stålet sin pung, da hun besøgte grøntmarkedet på Axeltorv. Det skete klokken cirka 11.20. I pungen var der blandt andet 600 kroner i kontanter.