Iværksætterne – hjælper vi på den rigtige måde?
Ambitionerne om flere iværksættere har i mange år været placeret højt på den politiske dagsorden. Ingen har rigtigt et samlet overblik over, hvor mange penge der samlet ses bruges i Danmark på at skabe flere iværksættere. Det er dog nok ikke helt forkert at skyde på et par milliarder om året, når det hele tælles med. Spørgsmålet er bare om vi får nok ud af disse penge, og om vi hjælper iværksætterne på den rigtige måde?
Iværksættere i Roskilde
Lad os starte her i Roskilde. Roskilde Kommune er hjemsted for en del spændende virksomheder, som ikke har mange år på bagen. I forrige uge besøgte jeg to af disse. Den ene blev etableret i 2006 på baggrund af en ph.d. afhandling. Virksomheden startede med tre mand og beskæftiger i dag otte personer. Den anden virksomhed har 10 års anciennitet, er stiftet af en ingeniør med stor interesse for udvikling af maskiner, og er i dag oppe på omkring 35 ansatte. Langt størstedelen af de to virksomheders omsætning kommer fra eksport, og begge virksomheder har udsigt til vokseværk. Med andre ord den slags virksomheder, som vi gerne vil have. Direktørerne (som samtidig er stifterne) er selvfølgelig meget stolte af deres virksomhed og det de har opnået. Når snakken falder på forholdene for iværksætterne og udviklingsmulighederne for de mindre virksomheder i Danmark, så bliver direktørerne derimod tunge i blikket. Incitamenterne til at få foden under eget bord er simpelthen for dårlig og risikoen for stor, var budskabet.
Risikoen for stor til hr. og fru Danmark
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de to nævnte direktører/iværksættere havde startet deres virksomheder op uanset forholdene. Iværksætteri og skabertrang, er en naturlig del af deres DNA. Udfordringen ligger derimod i at aktivere eventyrlysten og dermed risikovilligheden hos en bredere del af befolkningen. Det kunne være den højtuddannede akademiker, der har et godt solidt job i det offentlige, eller det kunne være håndværkeren eller teknikeren med den faste indkomst hos en af de få større produktionsvirksomheder vi har tilbage. Problemet er bare, at når de foretager en cost-benefit analyse ift. at starte egen virksomhed, så peger pilen nedad for langt de fleste. De vil ikke risikere deres gode job, pantsætte huset og samtidig sætte familielivet på spil for udsigterne til en arbejdsuge på 80 timer, og en løn der først begynder at nå et hæderligt niveau efter 5-7 år. Hvor mange gode iværksættere og potentielle nye virksomheder går vi mon glip af på den konto?
Bruger vi pengene forkert?
Spørgsmålet er så om vi bruger de mange offentlige støttekroner forkert. Der bliver udarbejdet et utal af ligegyldige analyser om iværksætternes forhold eller mangel på samme. Jeg skimmede for nylig en af de mere interessante med titlen ”Vækstiværksættere i fødevarebranchen” (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013). Her giver nogle af vækstiværksætterne deres konkrete bud på, hvordan vi kan optimere brugen af de midler der skal understøtte iværksætteri . Lad mig her blot fremhæve tre af konklusionerne: Ÿ Pengene skal tættere på brugernes verden. Kommunerne opleves af nogle iværksættere mere smidige end et ministerium eller en region, og netop fordi kommunerne er tættere på iværksætteren og kan se den få glæde af værdien i iværksætterens drive. Ÿ Penge direkte til iværksætterne og ikke til konsulenter og væksthuse. Penge skal med andre ord bruges dér hvor de kan skabe forandring, og hvor motivationen rent faktisk trives og udvikler sig. Ÿ Støtte til at ansætte en bestemt kompetence. Formålet er at få disse kompetencer ind i virksomheden og supplere de motivatorer man allerede har i virksomheden samt hindre at disse opgaver dræber iværksættergenet.
Nødvendigt med nytænkning
Det offentlige skaber gode og velmenende tiltag for iværksætterne, hvoraf nogle giver en tydelig og veldokumenteret effekt. Omvendt må man også erkende, at der er alt for langt mellem tilbuddene fra det offentlige og iværksætternes reelle behov. Jeg har selv deltaget i en del konferencer og seminarer om vækst og udvikling. Konferencer som bl.a. har haft til formål at skabe relationer mellem virksomheder og de mange mulige hjælpe- og støtteordninger. Problemet har bare altid været, at virksomhederne og iværksætterne har været fraværende til disse arrangementer. Jeg mener der er et stort behov for en nytænkning af den måde vi bruger iværksætterstøtten på. Endnu engang fristes man til at sige. Rødt citat "Udfordringen ligger derimod i at aktivere eventyrlysten og dermed risikovilligheden hos en bredere del af befolkningen."