Fuld mand truede ansatte på skadestue
Susie Jessen
Politiet i Kolding hjalp natten til tirsdag en meget beruset mand, der ikke kunne tage vare på sig selv i Skovparken i Kolding. Manden var kommet til skade og blev derfor kørt på skadestuen. Da manden kom lidt til sig selv på skadestuen, blev han truende og voldelig overfor personalet. Dette gjorde, at politiet måtte hente ham igen og køre ham på detentionen i Vejle, hvor han kunne sove rusen ud. Den 29-årige sigtes nu for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.