Mangeårig dansk succes gæster Hugo's
JAZZ: Det bliver en dansk succes gennem 33 år, Kenn Lending Blues Band, der lørdag den 22. juni kl. 11.30 indtager jazzscenen i Hugo's Gård, Brogade 19 i Køge.
Hvis man overhoved kan tale om en skandinavisk "Bluesmand", må Kenn Lending være noget af det tætteste man kan komme på dette begreb.
For at være vaskeægte "Bluesmand" skal man være født og opvokset i USA's sydstater, men det er også det eneste man ikke kan sige om Kenn Lending.
Han er født og opvokset på stenbroen i København med blues i blod, hvor han startede sin musikalske karriere helt tilbage i tresserne.
Men at Kenn Lending kan begejstre og bevæge sit publikum til hver en tid, har han til fulde bevist i over 30 år med Kenn Lending Blues Band.
Bandet blev dannet i 1980, efter Kenn Lending op igennem 70'erne havde markeret sig som Soul, Reggae og Latin guitarist i forskellige bands.
pm