Familiedag i sommerskoven
Søndag, den 9. juni, afholder Naturstyrelsen en hyggelig dag i sommerskoven, hvor der vil være spændende naturaktiviteter for hele familien over temaet biodiversitet. Dagen afholdes i tidsrummet klokken 11-14 på Skovlyst Naturskole på Årup Skovvej 25 i Aabenraa. Alle er velkomne til at møde op uanset alder, og det er gratis at deltage.
På Naturskolens lejrplads vil i bl.a. kunne prøve følgende aktiviteter og opleve og se skovens mangfoldighed ved at undersøge skovens insektliv, lave en insektsuger, se bistader og hør om hvordan bierne laver honning.
Du kan også lære om skovdrift, naturpleje og se skovens forskellige træarter præsenteret på pladsen og prøve at save skiver af træerne, lav natursmykker af træskiver, snitte snobrødspinde, vandrestokke og andet ud af skovens træ.
Udover er der lagt op til at indsamle blomster og blade i skoven og lave blomsterpostkort, bladaftryk, edderkopper og andre små skovdyr ud af det indsamlede.
Kig også indenfor i Naturskolens undervisningslokaler og se hvor kommunens skoleelever til tider modtager naturundervisning. Vi har opstillet mikroskoper, skind og udstoppede dyr som man kan nærstudere.
Der vil være tændt op i bålet på bålpladsen, hvor der er mulighed for at bage snobrød. Man er også velkommen til at tage mad og drikke med selv. Alle er velkomne til at møde op uanset alder, og det er gratis at deltage.