Fortsæt til indhold

Mike Andersen i topform til Sankt Hans i Hvidovre

Fredag den 21. juni går Danmarks pt. største bluesnavn på scenen i Hvidovre Medborgersal

Arkiv
Arkiv

Bluesmusikeren Mike Andersen lover sig selv i topform og glæder sig til, at han og hans band står på scenen under Sankt Hans festlighederne fredag den 21. juni i Hvidovre Medborgerhus. Det er Danmarks pt. største navn indenfor genren, der kommer til byen. Selv betegner Mike Andersen sig som ¿en musiker, der faldt i gryden med bluesmusik som knægt¿. Mike Andersen har udgivet fire albums og spillet hundredvis af koncerter. Han har knoklet for sin musik hele vejen op gennem 20¿erne. Og nu giver det hele pote. For nylig optrådte Mike Andersen i Glassalen i Tivoli overfor et engageret og begejstret publikum. Hans turné har bragt ham gennem Tyskland, Holland og Belgien. En turné, der startede i 2012 og er fortsat ind i 2013 - kun fordi efterspørgslen simpelthen ikke stopper. BB King og Ray Charles BB King og Ray Charles er de store forbilleder. Musik-ikoner, som Mike Andersen har set op til fra den spæde start. Mens alle andre hørte Wham og Madonna i 80¿erne, var der blues og soul på stereoanlægget hjemme hos den unge Mike. Atypisk for tiden og for en ung knægt. Men Mike følte at han med ét havde fundet det, han havde ledt efter. Og det er lykkedes ham at få en hel del af Danmark med på bluesvognen. - Jeg har brugt mange år på at finde min egen stil. Når man er så forelsket i nogle genrer, går der hurtigt retro i den. Man vil gerne hylde de kunstnere, man holder så meget af. Men det betyder også, at man kan risikere ikke at skabe sin egen lyd. Det har jeg arbejdet på, og jeg vil mene, det er lykkedes. Jeg aner jo ikke, hvordan det var at plukke bomuld i markerne, og det ville være mærkeligt at forsøge at overbevise publikum om det. Det har vist sig at være troværdigt at finde sin egen vej, fortæller 35-årige Mike Andersen til Hvidovre Avis. Hovednavn Fredag den 21. juni går han på scenen som hovednavn med sit orkester. Dørene åbnes kl. 19.00, og inden Mike Andersen går på scenen, har René Wulff & His Junko Partners, sammen med Bloody Feelings og Winja fra Hvidovre Musikskole, varmet publikum op. Mike Andersens turné fokuserer på det seneste album men selvfølgelig med flere tilbageblik på bagkataloget. Billetter á kr. 150 kr. (+ gebyr) kan købes på billetnet.dk. ark