Fulde unge reddet på land af brandvæsen
Arkiv
Tre fulde unge fra Roskilde, Tåstrup og Skibby på 17 og 18 år blev natten til torsdag klokken fire reddet ind på land af brandvæsnet. De tre havde stjålet en jolle og var sejlet ud på fjorden. Her så en nabo de tre unge stå op i båden med flasker i hånden og ringede derfor til politiet. Redningsmandskabet sejlede ud på to vandscootere for at få de unge ind på land igen. De var alle spirituspåvirkede og blev sigtet for at sejle fulde ud på fjorden uden at medbringe redningsudstyr.