Kolding tænker positivt
Siden har på få dage fået flere hundrede likes. Målet er, at sprede gode historier om byen
Det er billeder af små, blå smilende bobler der møder én, når man klikker sig ind på den facebook-side der hedder ?Kolding tænker positivt?. Siden der blev oprettet lørdag den 8. juni nåede i løbet af de første to dage op på flere end 500 likes og det tal stiger og stiger.
Bag siden står en flok mennesker der alle har det tilfælles, at de gerne vil have de positive budskaber ud til borgerne mens de negative kommentarer hurtigt bliver sorteret fra.
"Der er sådan en brokketendens i samfundet, og den vil vi gerne til livs ved at sprede de positive historier. Vi skal væk fra det der med at slå hinanden i hovedet med en skovl, og så i stedet for dele de positive historier. Både de store og de små", lyder det fra en af initiativtagerne bag siden.
Målet overskygger manden
Hvis man gransker facebook-siden, der allerede er fyldt med positive tilkendegivelser fra begejstrede kolding-borgere, så vil man hurtigt finde ud af, at der ikke står nogen afsender på "Kolding tænker positivt". Og det er der en helt speciel grund til, Det er nemlig ikke personer, men målet der skal være i centrum.
"Det er helt bevidst, at jeg ikke stiler mig frem", forklarer den hemmelige idemager.
"Det har drejer dig ikke om, at én person skal frem i rampelyset, det drejer sig om, at vi skal fortælle de gode historier om Kolding".
Siden har lige nu 25 administratorer som alle kan poste opslag på Kolding tænker positivt. En af dem, som naturligvis også er anonym, håber, at siden kommer til at vokse endnu mere, og at de positive tendenser dermed spredes.
"Det skal gerne føre til, at folk bliver opmærksomme på at tænke på en anden måde. Vi behøver ikke altid kigge på de negative historier", lyder det fra en glad og smilende administrator. Lige nu kan man på siden blandt andet læse om en succesfuld lokalfest med mere end 2600 deltagere, om KIF,s Danmarksserie fodboldspillere der har vundet Danmarsserien pulje 3 og ikke mindst kan man læse sidens helt eget digt.
Kolding tænker positivt
Personen bag siden ønsker at være anonym Alle kan poste opslag på siden - dog vil negative indlæg blive fjernet
Ved redaktionens afslutning havde siden nået xx likes