Mira Rasmussen, 13 år, går i 7. klasse. Jeg går ikke til noget lige nu. Jeg har prøvet en masse forskelligt blandt andet boksning, fodbold, badminton og gymnastik men der er ikke rigtig noget af det, der har været det rigtige for mig. Jeg vil rigtig gerne gå til håndbold, men med skole, venner og arbejde, så kan det godt være svært at få tid til det hele. Hvad skal man bruge en idrætsdag til? Hvis man aldrig laver sport, så er det jo en god måde at komme til at bevæge sig på.
Hvad skal der til for at få de unge til at dyrke idræt - og ikke mindst, hvis de allerede går til en sportsgren, hvordan motiverer man dem så til at fortsætte? Til idrætsdagen spurgte vi fire elever fra 7. klasse, hvorfor de har valgt enten at dyrke sport, eller hvorfor de har valgt det modsatte.
Therese Halken, 13 år, går i 7. klasse. Jeg går ikke i en klub, men jeg løber selv og styrketræner. Jeg har gået til både svømning, boksning, fodbold og ridning, men det har kun fanget mig i en periode. Jeg bruger mere tid på venner og familie. Men skal virkelig interessere sig for det, ellers holder det ikke. Hvis jeg skulle begynde at gå til noget, så skulle det passe bedre ind i min dagligdag. Og det kunne også være fedt, hvis det lå tæt på skolen. Hvad skal man bruge en idrætsdag til? Det er fedt for sammenholdet og for fællesskabet, og så er det dejligt at bruge en hel dag på sport.Thomas Maj Jørgensen, 15 år, går i 7. klasse Jeg går til gymnastik og er også hjælpetræner i klubben. Jeg har gået til det i fire år, og jeg synes, at det er sjovt, fordi man bruger kroppen rigtig meget. Det er vigtigt at holde kroppen sund, og jeg har ingen problemer med at få tid til det. Hvad skal man bruge en idrætsdag til? At være sammen med andre og at have det sjovt. Det kan være, at man kan blive interesseret i at dyrke noget sport, og så er det også godt for fællesskabet.Kasper Skrydstrup, 14 år, går i 7. klasse. Jeg kan ikke rigtig finde en sportsgren jeg gider, så jeg går ikke til noget lige nu. Jeg har prøvet at gå til både fodbold, håndbold, badminton og springgymnastik, men jeg er stoppet igen. Jeg mangler lidt interessen og spændingen for at blive ved. Jeg tror, at mange mister interessen og begynder at gå i byen eller sidder derhjemme i stedet for. Jeg regner med, at jeg kommer til at gå til noget igen. Måske skydning, det gad jeg godt prøve. Hvad skal man bruge en idrætsdag til? Det er fint, at man kan komme til at prøve noget forskelligt. Og så skal man bruge dagen til at være sociale med andre.