Fortsæt til indhold

Hun åbner igen sin have

Arkiv
Arkiv

Besøgende kommer til at opleve en naturlig, lidt vild staudehave ved enderækkehuset. Haveplanen er tegnet af Jane Schul i 1992 med en dag- og en aftenterrasse, en græsplæne til børnebørnene og stadig masser af plads til kreativ haveinteresse. I et langt slynget bed står buske, stauder, løg, toårige planter, sommerblomster og spændende bladplanter så tæt, så ukrudtet ikke får mange chancer. Bedet ved husets endegavl giver fine betingelser for krydderurter og espalierede frugttræer, og i køkkenhaven er der en ¿plantebørnehave¿ reserveret til overskydende planter, som sælges billigt. Et par roser og køkkenhaven får lidt gødning. Resten af ¿madtilførslen¿ klares ved at findele staudetoppene i foråret og fordele dem i bedet. Over resten af året komposteres visne stauder og ukrudt. Der er endvidere åben have igen lørdag den 14. september kl. 10 - 12 samt efter aftale. Lene Agner Petersen sælger ud af sine overskudsstauder.