Fortsæt til indhold

Masser af e-bøger på Varde Bibliotek

Biblioteksbrugere i Varde Kommune får adgang til et katalog på knap 5000 titler

Arkiv
Arkiv

Fredag den 14. juni åbner ebib.dk for lånerne på en række biblioteker i hele landet.
Bibliotekerne bliver på ebib.dk tilbudt e-bøgerne i en såkaldt licensmodel. Det betyder, at bibliotekerne indkøber det antal eksemplarer af en titel, de ønsker at kunne udlåne samtidigt. E-bogen kan herefter udlånes fire gange, inden biblioteket skal forny licensen. Ebib.dk understøttes af mere end 60 forlag, herunder de største som Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, Politikens Forlag, Peoples Press og Modtryk.
I den kommende periode vil vi evaluere udlånsmodellen på ebib.dk samtidig med, at vi fortsætter med at vi tilbyder eReolen.dk, som er bibliotekernes egen udlånstjeneste for e-bøger.
For at låne e-bøger på ebib.dk, skal man være registeret låner ved et af de tilsluttede biblioteker, bo i den pågældende kommune og have en PIN-kode. Bøgerne kan læses online på PC og MAC, tablets og mobiltelefoner.