Skal du med til den store havne-fest?
På fredag er der mulighed for at få sig én på opleveren, når der er kæmpemæssig havne-fest. Det hele sker i forbindelse med den officielle indvielse af Østhavnen, og der er virkelig noget på programmet for både vovehalse og musik-interesserede. Og så er d
Er I til fest og farver, så ryd kalenderen på fredag, for der bliver der i den grad fest på Esbjerg Havn.
Det er indvielsen af Østhavnen, der markeres med en forrygende fest for både store og små. Transportminister Henrik Dam Kristensen står for den officielle åbning af Østhavnen sammen med Esbjergs borgmester Johnny Søtrup og havnens bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen.
Kl. 14.30 begynder folkefesten ved Dokhavnen, og alt tyder på, det bliver en super sjov og begivenhedsrig eftermiddag, hvor havnen er fyldt med virksomheder, vindmøller, vidensinstitutioner, gummibåde, helikoptere og børnefamilier i en skøn forening. I skrivende stund har godt 1.200 tilmeldt sig festen på Facebook.
Kom med på Havne-safari
Blandt de mange ting, man kan opleve, er det værd at fremhæve ?havnesafarien?, der er en helt særlig bustur ind på de lukkede områder på havnen. Guiderne kører rundt på såkaldte segways, og der er spændende overraskelser undervejs. Ligeledes er det værd at nævne, at Flyvevåbnets Eskadrille 722 også kommer og laver en sjælden redningsdemonstration omkring kl. 16 – det bliver stort. Desuden bliver der mulighed for nogle mavesusende oplevelser med en hurtiggående gummibåd eller i en kran 60 meter over jorden. Kun kvalmen sætter grænser.
Du kan dog også 'bare' klappe en levende fisk og lær emere om Vadehavets havdyr sammen med Søfarts- og Fiskerimuseet. Eller besøg den selvlysende og hemmelige bunker på Hulvejen og høre historierne fra Anden Verdenskrig. Eller tage med på sejltur med Sønderho-færgen og opleve havnen og byen fra søsiden. Og møde verdensmesteren i drageflyvning og bygge din egen flotte vindflyver. Der er nok at give sig til.
Koncert i byparken
Senere på aftenen diskes der op med koncert i Byparken, hvor alle borgere også er inviteret med.
Bysbørnene fra The Floor is Made of Lava er hovednavnet – og bandet har netop meddelt, at de stopper på ubestemt tid efter sommeren, så grib chancen og oplev byens rock n' roll drenge. Gratis endda.
Også X-factor deltagerne Wasteland kigger forbi, ligesom bandet Party-people spiller op til fest.
Med andre ord har man virkelig lagt sig i selen for at give kommunens borgere en god fest, og det hele er såmænd gratis, så der er ingen grundt til at blive hjemme i sofaen.