Fortsæt til indhold

Tid til indvielse trods travlhed

Nye rammer på Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital

Arkiv
Arkiv

Afdelingens ledelse og Region Hovedstaden havde kun ros til overs for det hårdt arbejdende personale. - Jeg har været meget positivt overrasket over vores håndværkere, som med deres imødekommenhed har gjort det muligt for afdelingen at arbejde ufortrødent videre, mens der blev bygget omkring ørene på dem. Der er også store roser til alle vores medarbejdere. Ingen brok over byggerodet og intet fald i produktiviteten. Det er rigtig godt gået af os alle sammen, sagde ledende bioanalytiker Vibeke Deleurand, som har været afdelingens byggeansvarlige og kontaktperson til entreprenører og rådgivere. En stor mængde opgaver fra praksissektoren har givet et behov for både nye fysiske rammer, udvidelse af personalet og revidering af arbejdsgange. Ledende overlæge Carsten Rygaard sammenlignede i sin tale hele byggeprocessen med at skifte motor på et fly, mens det er i luften. En svær proces, men med tilfredshed hele vejen rundt.