Patchwork Butikken fejrer quilt in public-dag
Arkiv
KØGE: Det er blevet tid til den internationale quiltdag - Quilt in public - lørdag den 15. juni, hvor mange patchworkdamer - og enkelte mænd - mødes offentlige steder og sidder og syer eller viser deres patchworkprojekter frem.
I Køge vil der være mulighed for at være med til at markere dagen i Patchwork Butikken på Nørre Boulevard hvor der stilles stole op foran butikken, i gårdhaven og inde i butikken.
- Det er gratis at deltage, og vi byder på kaffe og kage. Alle andre interesserede er også velkomne til at kikke forbi, lyder det fra Patchwork Butikken, der holder åbent på dagen fra klokken 10 til 14.