Diabetesforening hædrer Aabenraa-ildsjæle
John Rossen og Anette Kaufmann Tranberg
Diabetesforeningen har netop hædret to lokale ildsjæle fra Aabenraa.
Anette Kaufmann Tranberg og John Rossen er begge blevet hædret af Diabetesforeningen for deres 25 års lange engagement i foreningen.
Det skete på Diabetesforeningens repræsentantskabsmøde, hvor de begge modtog en 25 års fortjentsnål.
Anette Kaufmann Tranberg var i 1988 med til at starte lokalforeningen i Grindsted/Billund og fungerede som formand i en årrække, inden hun flyttede til Aabenraa, hvor hun også hurtigt blev formand for den lokale diabetesforening; en post, hun også bestrider i dag.
John Rossen har gennem sine 25 år i foreningen haft mange forskellige poster og er i dag både næstformand, kasserer og sekretær.
Diabetesforeningen er en af landets største patientforeninger med 80.000 medlemmer.