Fortsæt til indhold

Afdeling af SM-klubrally afholdes i Køge

Arkiv
Arkiv

MOTORSPORT: Søndag den 23 juni er Køge traditionen tro vært for en afdeling af sjællandsmesterskabet i klubrally.
Klubrally er start disciplinen i rally og de bedste mandskaber fra hele Sjælland, Lolland og Falster kommer for at køre om pokalerne.
- Vi glæder os til løbet, og vi har lagt mange kræfter i at lave et godt sportsligt arrangement. Takket være samarbejdet med FTZ, kan vi lave en god ramme om hele løbet. Borgerne er meget velkommen til at komme ud at kigge. Vi er glade for at jyske kørere har valgt at komme herover, efter den gode finale vi afviklede i november 2012, siger klubbens løbsleder Preben Larsen.
Rally centrum er Køge og Omegns Automobilklubs domicil på Tangmosevej 5 ved Strandgården, hvor alle deltagerne kommer forbi.
Der vil være aktiviteter hele dagen i klubhuset og man er velkommen til at komme og kigge. Ligesom man kan få et kort over hvor der bliver kørt.
Klubrally er indgangsvinklen til rallysporten, og køres typisk på flere prøver på parkeringspladser, mindre industriområder - gerne indhegnet, således at evt. tilskuere holdes på afstand. Prøverne er lagt ud så hastighederne ikke bliver for høj, men hvor der kræves kørefærdigheder og talent. Der er en deltager på prøven ad gangen og der bliver kørt på tid.
Udover at være indgang til sporten tjener klubrally også som en trafiksikkerhedsaktivitet, fordi vi afvikler motorløb under ordnede forhold og tilbyder de vilde unge en mulighed for at få afløb for fartdjævlen under ordnede forhold.
Deltagerne vil være en skønsom blanding af fremtidens stjerner og garvede klubrally specialister. Der vil være mulighed for at se imponerende bilkontrol i jagten på den hurtigste tid.
pm