Fortsæt til indhold

Lokal næstformand i Danske Ældreråd

Arkiv
Arkiv

Hornsherred Hanne Vedersø, næstformand i Frederikssund Ældreråd siden 2009, blev på det konstituerende møde den 29. maj 2013 i Danske Ældreråd valgt som den ene af to næstformænd i Danske Ældreråd, hvor hun har været bestyrelsesmedlem i to omgange. Første gang som repræsentant fra Furesø Ældreråd og Nordøstgruppen af Ældreråd i Hovedstadsregionen og siden 2012 som repræsentant for Frederikssund Ældreråd og Nordgruppen af Ældreråd. Hanne Vedersø har deltaget aktivt i ældrerådsarbejde siden 2005 og har således et godt kendskab til både arbejdet i de lokale Ældreråd, men også arbejdet i Danske Ældreråd, som er en sammenslutning af Ældrerådene i Danmark.

Organisations-erfaring

På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 15. maj blev Bent Aa. Rasmussen valgt til ny formand. Han har siddet i bestyrelsen for organisationen siden 2007 og har stor organisationserfaring gennem et langt arbejdsliv i skoleverdenen, hvor han har været lærer, leder, bestyrelsesmedlem og også formand for diverse friskoleorganisationer.