Fortsæt til indhold

Nu er det jazz-tid

Weekenden 14.-16. juni er Roskilde fyldt med toner fra 10. udgave af Jazz Days

Arkiv
Arkiv

Havnen er stedet hvor Roskilde Jazz Days for 10. gang slår teltet op til tre dage med levende jazz. Otte orkestre når at underholde i løbet af de tre dage, jazzdagene varer. Roskilde Jazz Days er fra fredag 14. juni til og med søndag 16. juni. Fredag er der tre bands på programmet. Det er Jacob Fischer Trio med Francesco Cali, Signe Juhl med Nikolaj Bentzon Trio og Leonardo Pedersens Jazzkapel. Lørdag bliver musikken leveret af de tre bands Astro Buddha Agogo, Statoil Storband og Thorbjørn Risager Bluesband. Søndag begynder med et genhør af Statoil Storband, bagefter overtager Gunde on Garner scenen og søndagen slutter med Wonderbrazz. Musikken begynder alle dage klokken 12, hvor unge jazzbands og amatørorkestre får lov at boltre sig frem til klokken 16. Her er det de programsatte bands, der overtager scenen. Der bliver slukket for musikken før midnat. Der er gratis adgang.