Tivoli, musik, bål og hekse
- og med fakkeloptog gennem bydelen
Der er også tænkt på musikalsk underholdning, idet ¿Henry O¿Connor¿ underholder med gode ballader og god stemning i teltet fra kl. 17.30-19.30 og fra kl. 20.30 - 23.30 går det lokale band ¿After Eight¿ på scenen og spiller moderne partymusik med et strejf af rock - efter kl. otte! Man kan også prøve masser af nye aktiviteter i tivoliet, høre båltalen, deltage i fakkeloptog, se bål og festfyrværkeri mm. Allerede kl. 17 åbner Halleby Tivoli med mange forskellige forlystelser. Der er grillmad fra Café Hjertetræet. Skt. Hans aften er fuld af traditioner. Der er hvert år i Byparken blevet kåret en heks m/k. Det vil sige en person, som har haft betydning for Stationsbyen igennem årene, det sker kl. 21.15. Dette års båltale kl. 21.20 leveres af den lokale aktør og lærer Kashif Ahmad. - Lokale folk går forrest i det traditionelle fakkeloptog fra Folkets Plads kl. 21.00 langs Bymuren i Syd til Byparken, hvor faklerne vil antænde bålet, og Sankt Hans-sangen synges. Årets heks er igen lavet af børn og voksne fra ¿Solstien¿. Mød op lidt før kl. 21.00 og få en fakkel! - Til sidst afsluttes kl. 22.30 med et flot festfyrværkeri, lyder det fra arrangørerne Fritidsbutikken/Kulturtoget i samarbejde med foreninger i Avedøre, der håber på godt vejr og hyggelig stemning i Byparken. Arrangementet er støttet af Avedøre Boligselskab Der er fri entré til Sankt Hans-arrangementet, og alle er velkomne!