Fortsæt til indhold

Grevinder fra Karlslunde til gymnastik-VM

Arkiv
Arkiv

GYMNASTIK: Grevinderne under Karlslunde Gymnastik har vist så imponerende styrke, at Dansk Gymnastik Forbund har udtaget holdet til at repræsentere Danmark ved de kommende Gymnastik-VM i Sydafrika i juli måned.
Truppen består 28 gymnaster i alderen 11-12 år.
- Som optakt til den store tur arrangerer Karlslunde Gymnastik i den kommende weekend 21.-23. juni en stor Gymnastik Camp - Danmarks største - i Karlslundehallen. Her deltager mere end 100 gymnaster og ledere. Søndag den 23. juni kl. 17.00 slutter campen med en opvisning af bl.a. Eliteholdet, der viser en generalprøve på det program, de skal til Sydafrika med. Vi forventer at Elitepigerne kommer på gulvet omkring kl. 17.25, fortæller Allan Andersen fra Karlslunde Gymnastik.
Benyt lejligheden til at se gymnastik i meget høj klasse - og giv de unge mennesker en god opbakning og oplevelse inden de drager ud på deres livs foreløbigt største tur.
pm

Grevinderne der i juli måned drager til VM i Sydafrika.